Denne Riesling er lavet på riesling druen som giver den en frisk og frugtagtig smag og en gyldengul farve.
6 flasker kr. 552,-
(92 kr. pr. flaske)
Vare nr. 033
Skøn og åben rieslingduft med intens frugt af grønne æbler, pære og lidt grape.
En næsten fed floralitet af smørblomster/klematis og gulerodtop sammen med
små havtoner af musling. Klokkeklar og meget indbydende næse.
Den sprøde væske er rig i munden med næsten oppulent frugt, som er et nyk længere mod tropisk frugt og blød pære end den grønnere frugt i duften. Samtidig er den spændstig og saftig med høj syre og god intensitet, det hele rammet ind af delikate bittertoner med aromaer af pertroleum og lidt valnød. Sødmen i frugten er balanceret helt tilpas mod strukturen. Syrerig finish med bittertoner (mineraler, citrusskal) og et letkrydret peber-anstrøg, medium længde.
Er meget velegnet til skalddyr, østers, asiatiske retter og forretter.
Regionen Trentino-Alto Adige ligger i det nordligste Italien og grænser bl.a. op til Alperne i nord. Regionen er delt op i to områder Alto Adige Italiensk for Sydtyrol som før var en del af Østrig i det nordlige, og Trentino i det sydlige og den mere italienske del af Alpe-regionen. Denne region er specielt er kendt for sine hvide vine.